SMS-bekræftelse

Et ekstra niveau af sikkerhed

For at forbedre sikkerheden i webbanken har Fælleskassens IT-leverandør, BEC, indført løsningen "SMS bekræftelse", hvor der ved gennemførsel af visse betalinger i webbanken kræves en ekstra bekræftelse af betalingens oplysninger. Dette sker ved, at der via sms sendes en kode til webbankbrugerens mobiltelefon. Koden skal herefter indtastes i et nyt skærmbillede, der fremkommer i webbank. Herefter godkendes betalingen på vanlig vis ved anvendelse af underskriftskoden.

Det er vigtigt at fremhæve, at det er hensigten, at så få sms'er som muligt afsendes. Det er alene hensigten at sikre, at betalinger, der afviger fra den normale brugeradfærd, rammes. For at komme i gang med "SMS bekræftelse", er det nødvendigt, at dit mobilnummer registreres under din webbank. Sms bekræftelse går i luften fra den 1. oktober 2011, og du vil efter denne dato blive mødt af en besked i webbankbilledet, når du har logget dig på. Beskeden er en opfordring til at få registreret dit mobilnummer inde i webbanken, så du er klar til et evt. brug af "SMS bekræftelse"

I forbindelse med det "NemID-hack", der skete hos kunder i Danske bank, februaer 2012, kan man nævne, at havde de haft SMS-service, var det sandsynligvis aldrig sket, idet de enkelte kunder pr. SMS var blevet bedt om at bekræfte en overførsel på ca. kr. 100.000, hvad de færreste nok ville have gjort.

Aktuelt

ANDELSKASSEN FÆLLESKASSEN

Bülowsvej 48A, 1870 Frederiksberg C

Tlf: 35 39 45 40

E-mail: faelleskassen@faelleskassen.dk

 

Fælleskassen på Facebook