Menu

Nye EU-regler gør det mere sikkert for dig at handle på nettet.

Når du handler på nettet, skal du fremover bruge NemID eller en kode, du selv opretter, når du skal godkende dine betalinger med kort. Det skyldes nye EU-sikkerhedskrav, som hedder PSD2.

Brug NemID nøgleappen – papkortet udgår for onlinekøb

Vi anbefaler, at du bruger NemID-appen – så slipper du nemlig for både at oprette og huske endnu en kode. Du skal være opmærksom på, at du fra 28. december 2020 ikke længere kan bruge NemID-nøglekortet (papkortet) til at godkende dine kortbetalinger på nettet.

Dine rettigheder, når du betaler i EU

Nye regler for betaling i EU betyder, at du nu kan foretage betalinger i næsten hele Europa (EU, Island, Liechtenstein og Norge) lige så enkelt og sikkert som i Danmark.

Forhandlere må ikke længere opkræve tillægsgebyr ved betaling med et kort, der er udstedt i EU, og reglerne dækker alle former for elektronisk betaling, kreditoverførsel, direkte debitering, kortbetaling, mv.

Læs mere om dine rettigheder, når du betaler i EU i folderen her.

Ønsker du ikke at bruge NemID-appen?

Hvis du efter udgangen af december ikke ønsker at bruge NemID-appen til at godkende handler på nettet, kan du på denne side (Åbner i et nyt vindue) oprette en kode til dit betalingskort og godkende med dit NemID-nøglekort.

Så kan du handle på nettet ved at bruge din personlige kode samt en engangskode, du får sendt på sms, hver gang du handler. Når kortet skal fornyes eller udskiftes, skal du tilmelde det nye kort, hvis du stadig ikke ønsker at godkende med NemID-appen.

EU-sikkerhedskravene er indført for at mindske risikoen for, at dine kortoplysninger bliver misbrugt, når du handler på nettet.

Mastercard, Visa og Dankort tilbyder løsninger til sikker nethandel. Løsningerne hedder ”Mastercard Identity Check”, ”Visa Secure” og ”Dankort Secured by Nets”, og det er dem, du vil støde på, når du handler i webbutikkerne. Webbutikkerne vil guide dig igennem din betaling som sædvanlig.

Har du ikke NemID?

Du skal være 15 år for at få NemID. Fra du fylder 13 år, kan vi i Fælleskassen give dig et Bank NemID. Dine forældre skal kontakte deres rådgiver via Fælleskassens netbank eller ringe på 35304540, og så sørger vi for at oprette et Bank NemID til dig. Er du under 13 år, kan du, med den nye lovgivning, ikke selv handle på nettet, men må bede dine forældre om hjælp.

Hver gang du handler i en butik på nettet, der anvender sikkerhedskoder for Dankort, Visa/Dankort eller MasterCard, vil du modtage en sms med en engangskode.

Koden bruger du til at bekræfte betalingen med.

Du skal have et Dankort, Visa/Dankort eller MasterCard, en mobiltelefon og NemID. 

Hvis Fælleskassen har dit telefonnummer, når du bestiller nyt Visa/Dankort, Dankort eller MasterCard fra Fælleskassen, bliver dit telefonnummer automatisk knyttet til dit kort,

Hvis Fælleskasen ikke har dit nummer Kan du tilknytte det her.

 

 

Hvis du ikke modtager engangskoden via SMS kan du trykke på knappen ”NemID” i betalingsbilledet og i stedet anvende NemID til at identificere dig med. Når du anvender NemID er du ikke afhængig af mobildækningen, da valideringen af din NemID sker via nettet.

Har du ikke dit NemID med, kan du ringe til Nets Kundeservice (+45 44 89 27 50 eller +45 44 89 29 29), der kan hjælpe dig, så du kan handle på nettet i en kortere periode

Hvis du har fået nyt nummer anbefaler vi at du altid kontakter Fælleskassen og informere os herom.

Du kan dog altid skifte dit nummer i forbindelse med en handel eller du kan gøre det her.